Sundhedspleje i Filippinerne
Sundhedspleje i Filippinerne varierer med private, offentlige og barangay sundhedscentre (mange i landkommuner). Det meste af den nationale byrde af sundhedsydelser leveres af private sundhedsudbydere, med omkostningerne båret af staten eller af patienter.
Det filippinske sundhedssystem, en blanding af offentlige og private sektorer, står over for udfordringer med at levere retfærdig og omfattende pleje. Historisk forankret i traditionel medicin og formet af koloniale påvirkninger, navigerer systemet nu i et landskab, hvor private udbydere bærer en stor del af byrden, med omkostninger, der bæres af staten eller patienter.
Historien om filippinsk sundhedspleje
Pre-koloniale filippinske sundhedsydelser, der går tilbage til det 15. århundrede, centreret om traditionelle naturlægemidler og en tro på sammenhængen mellem naturen. Filippinerne brugte forskellige planter til medicinske formål: anonas blade til fordøjelsesbesvær, betel og areca nødder blade til skader, og sambong for lidelser som nyresten og hypertension.
Spanske beretninger bemærkede de indfødtes omfattende medicinske viden, herunder effektive gift modgift som igasud frø, palanigan bark og bagosabak bark. På trods af dette troede spanierne på at indføre vestlige sundhedsydelser.
Udviklingen af offentlig sundhed
For at behandle udenlandske sygdomme i Filippinerne etablerede de spanske hospitaler, der ofte styres af munkene. Hospital Real, det første hospital i Filippinerne bygget i Cebu i 1565 og senere flyttet til Manila, hvor det blev ødelagt af et jordskælv i 1863, tjente i første omgang kun spanske soldater og sejlere, der står over for økonomiske og bemandingsmæssige udfordringer.
Hospital de Naturales, der blev grundlagt af Fray Juan Clemente i 1578, leverede gratis lægehjælp til indfødte, modtog kongelig protektion og leverede andre institutioner. Efter en brand og en tilstrømning af japanske spedalske, blev det omdøbt Hospital de San Lazaro, som udholdt nedrivninger på grund af invasioner og militær brug. Det moderne San Lazaro Hospital ligger nu på Rizal Avenue i Manila, på jord, der menes at være blevet doneret af en spedalsk.
I 1884 beordrede en kongelig orden gratis lægehjælp til de fattige, foranlediget af 1882 Manila koleraepidemien. Dette førte til regler, der kræver, at kommunale læger leverer gratis tjenester til fattige familier.
- Den filippinske revolutionsregering oprettede et kontor for folkesundhed.
- Amerikanerne dannede en Board of Health i 1898.
- Sundhedsstyrelsen fokuserede oprindeligt på at bekæmpe kopper gennem vaccination.
På trods af disse bestræbelser fortsatte dårlig sanitet og sygdomsudbrud, herunder bubonisk pest og spedalskhed.
På trods af UHC-lovens hensigt om at forbedre omsorgen for alle, er systemet stadig fragmenteret, med betydelige forskelle i servicekvalitet og kvantitet mellem de rige og de fattige. Faktorer, der bidrager til dette, omfatter lave budgetter, personalemangel forværret af sygeplejerskemigration og historisk forsømmelse af underforsynede befolkninger.
Sammenlignet med de udviklede lande, Filippinerne tildeler en forholdsvis lille procentdel af sit BNP til sundhedspleje. Håndtering af disse udfordringer er fortsat en prioritet for nationen.
Denne artikel er skrevet med AI-assistance på baggrund af flere nyhedsrapporter og gennemgås af vores redaktører i overensstemmelse med vores redaktionelle principper. Redaktionelle retningslinjer · Tips & kontakt
Kommentarer 0