Jernbanetransport i Filippinerne: En historisk og moderne oversigt
Jernbanetransport i Filippinerne har en rig historie, der spænder over 120 år. Udviklingen af jernbaneinfrastruktur begyndte formelt med et kongeligt dekret udstedt af kong Alfonso XII af Spanien den 25. juni 1875. Dette dekret pålagde kontoret for inspektøren for offentlige arbejder i Filippinerne til at skabe en generel plan for jernbaner på Luzon, som efterfølgende blev godkendt.
Den første kommercielle jernbane løb fandt sted i 1892 efter udlægningen af de første jernbanespor i 1891. Denne første linje forbandt Manila med Dagupan. Efter den amerikanske overtagelse overtog Manila Electric Railroad and Light Company (Meralco) ejendomme fra Compañia de los Tranvias de Filipinas, hvilket førte til åbningen af den første autoriserede elektriske sporvognslinje i Manila i 1905.
Nuværende driftsstatus og netværksfodaftryk
I dag består det filippinske jernbanenet af to pendlerlinjer, der drives af de filippinske nationale jernbaner (PNR) og tre bymæssige massetransitlinjer, der forvaltes af Light Rail Transit Authority og Metro Rail Transit Corporation. Disse linjer er udelukkende placeret inden for Luzon. Landet har i øjeblikket et jernbaneaftryk på 533,14 kilometer, med 129,85 kilometer i drift i 2026. Godstransporttjenester, der engang blev drevet i landet, er blevet stoppet, selv om der er planer om at genoprette gamle godstransporttjenester og konstruere nye linjer.
Netværkets operationelle omfang er koncentreret i Stormanila og provinser som Laguna og Quezon, sammen med pendlertjenester i Bicol-regionen. Historisk har PNR drevet intercity jernbanelinjer, der strækker sig nordpå til San Fernando, La Union og sydpå til Legazpi i Bicol-regionen, der tjener som en vital arterie for mennesker og varer.
Udfordringer og fremtidig udvikling
Faldet i det filippinske jernbanenet er blevet tilskrevet flere faktorer, herunder Anden Verdenskrig, naturkatastrofer, underforbrug og forsømmelse. Dette fald afspejles i 2019 Global Competitiveness Report, hvor Filippinerne modtog en lav effektivitetsscore for togtjenester. På trods af disse udfordringer arbejder regeringen aktivt på at udvide netværket med planer om at nå 1.900 kilometer i 2022 gennem mange igangværende projekter.
Mens PNR-netværket primært betjener pendlere og regional passagertransport, omfattede historiske operationer også linjer på Panay og Cebu-øerne. Desuden repræsenterer korte industrielle jernbaner, der drives af sukkerfabrikker, som dem, der drives af Hawaiian-Philippines Company på Negros Island, tidligere industrielle anvendelser af jernbaneteknologi.
For rejsende og infrastrukturplanlæggere er det vigtigt at forstå netværkets aktuelle tilstand. De vigtigste operationelle fakta omfatter:
- Netværket har i øjeblikket 129,85 kilometer operationelle spor i 2026.
- Netværket omfatter to PNR-pendlerlinjer og tre bymæssige massetransitlinjer i Luzon.
- Regeringens udvidelsesprojekter sigter mod en samlet netværkslængde på 1.900 kilometer i 2022.
De igangværende revitaliseringsbestræbelser har til formål at modernisere systemet og genoprette den omfattende jernbaneforbindelse, der karakteriserede dets tidligere årtier.
Denne artikel er skrevet med AI-assistance på baggrund af flere nyhedsrapporter og gennemgås af vores redaktører i overensstemmelse med vores redaktionelle principper. Redaktionelle retningslinjer · Tips & kontakt
Kommentarer 0